Jeg gør det på min måde,

Genladning af pistol ammunition

Jeg har  gennem årene gjort en del erfaringer, noget som man ikke kan læse sig til. Har prøvet næsten alt, lige fra "stikkere" til sprængt løb grundet overladning

 

Mange læser tykke bøger eller gennempløjer internettet for at blive klogere, om det så er optimalt er ikke op til mig at vurdere. Man bliver ikke "verdensmester" ved at tage et ladekursus, mange af de kurser som udbydes er rene "salgskurser" hvor det udelukkende drejer sig om at promovere de varer som er i butikken, derud over holder man sig kun til det lovpligtige for afholdelse af kurset. Med et kursusbevis i hånden skal man først til at lære, jeg anbefaler altid "sidemands oplæring" med en særdeles erfaren genlader ved siden af - og gerne en som kan væsentlig mere end sit "fadervor" 😜

Genladning af patroner er ikke bare lige, ganske vist kan man læse om næsten alle data og metoder på nettet, men den optimale patron får man kun ved selv at lave div. tilpasninger samt ekstrem omhyggelighed. Der er min helt klare holdning at det ikke er nødvendigt at lade hårdere end nødvendigt. Dels er det "spild af  krudt" og hårdladet ammunition slider væsentlig mere på våbnet.

 

Hvis man påregner at ville starte med genladning, skal man have for øje at det under ingen omstændigheder bliver billigere. Skal investering i grej samt tidsforbrug medregnes skal der produceres adskillige patroner før det begynder at lugte lidt af økonomisk gevinst.

Jeg har gennem årene hjulpet mange igang med at genlade.

Når alle formalia er i orden kan man starte med at investere udstyr.

Jeg plejer altid at anbefale at starte med en single stage presse eller turret presse, her lærer man hvorledes dies og presse fungerer og hvorledes de justeres. Investeres der i en fancy proggresiv presse er det ganske få der nogensinde får den til at køre ordentlig. Progressive presser er kun beregnet til storproduktion hvilket ganske få egentlig har behov for. Samtidig er chancerne for væltede fænghætter, manglende krudt og projektiler væsentlig større.

Ladeudstyr findes i mange prisklasser, jeg selv har de sidste 25-30 år sværget til udstyr fra Lee som er blandt de billigste, i den dyre ende ligger udstyr fra Dillion og RCBS, deres udstyr er efter min mening ikke spor bedre end det billige - det grænser til mærkesnobberri.

Jeg har også opkøbet masser af ladegrej som har været næsten ubrugt, er selfølgelig også stødt på noget gennemknoklet og ødelagt grej, det meste er købt af tidligere ejer efter et gennemgået ladekursus og man har så troet at man var verdensmester, ligeså mange havde ikke sat sig ind i tidsforbruget og derfor opgivet. Efter grundig gennemgang og justering er det kommet til at fungere i andre hænder

 

Genladning er en hobby! ikke en guldgrube